Træner log-in



 

  Handlingsplan for Ungdomsafdelingen i Odense Sejlklub

2010-2013  

 

(Revideret & godkendt: Februar 2010)

        

Målet med handlingsplanen er, at sikre, at klubbens medlemmer er bevidste om, hvad klubben vil med sit ungdomsarbejde.
 
Uddrag af klubbens vedtægter:
§ 2. Klubbens formål.
Klubbens formål er at fremme interessen for sejlsport og lystsejlads, bl.a. gennem uddannelse i ungdomsafdelingen.
§ 4. Optagelse af medlemmer.
Optagelse af unge mellem 7 og 18 år som medlemmer af klubben kræver tillige samtykke fra forældre/værge.
Som medlem af klubbens ungdomsafdeling kan bestyrelsen optage enhver i alderen 7-20 år, som fremsætter skriftlig begæring herom, og som opfylder de særlige optagelseskriterier
for afdelingen.
 

 

 
 
Ungdomsafdelingen i Odense Sejlklubs formål er:
-       At styrke interessen for sejlsport blandt børn og unge mellem 7 og 20 år samt give dem en masse sjove oplevelser i form af øvelsessejladser, hygge- & weekendture, kapsejladser, stævner, hvor man mødes med andre klubber og andre unge med samme interesser.
 
-       At fremme optimist og- juniorsejlsport ved at uddanne børn og unge i sejlads, bl.a. i Optimistjoller, Zoom 8 joller, Hobie 405 joller, laserjoller og Nordisk Folkebåde.
 
-       At uddanne og træne i at håndtere en sejlbåd sikkert under alle forhold samt oplæring i vedligeholdelse af båd og grej, så sikkerheden og glæden ved at sejle bliver så høj som muligt, for hver enkelt sejler.
 
-       At fastholde en ungdomsvenlig sejlklub der bygger på bredden, kammeratskab og sammenhold, men også, at give plads for unge der gerne vil sejle kapsejlads på et højere plan. Herunder træneropbakning til stævner - såvel på land, som på vandet.
 
-       At målene opnås gennem planlagte aktiviteter såvel sejladsaktiviteter som planlagt teoretisk undervisning for sejlere på de enkelte niveauer.
For sejlere der sejler kapsejlads laves individuelle mål for hver sæson, og der foretages løbende individuel evaluering træner og sejler imellem, for at opnå det bedste resultat for sejleren.
 
-       At der foreligger nedskrevet sommer og vinterprogram, som udfærdiges af ungdomsafdelingen før hver sæson. Dette, samt andre praktiske ting, præsenteres ligeledes på infomøder hvert forår og efterår.
 
-       At overholde det, af Odense Sejlklubs bestyrelse tildelte, årsbudget for
ungdomsafdelingen, samt arbejde for sponsorstøtte til afdelingen.
 
-       At medinddrage forældre i deres børns fritidsinteresse, således at de føler og finder det spændende, at deltage i klubarbejdet og herunder at få et medansvar.
 
-       At ungdomsafdelingen kan stille Optimistjoller, Zoom 8 joller, Hobie 405 joller,
Laserjoller og Nordisk Folkebåde, så det ikke bør være en økonomisk hindring at begynde at sejle.
Endvidere skal der også være mulighed for lån af redningsvest de første 3 gange.
 
-       At afdelingens joller, som kan lejes, holdes i den sejladsmæssige standard der er nødvendig.  Der søges bl.a. gennem sponsorrater økonomisk basis for løbende fornyelse af grejet.
 
-       At forsøge aktiv rekruttering af nye sejlere til afdelingen ved at tilbyde sejladser i skolernes sommerferie, skolesamarbejde m.m. Herunder fastsætte en månedlig ’optagelses-aften’ med fokus på nye sejlere.
 
-       At deltage i Region Sydjylland’s (Lillebælts-,Lillebælt Syd-, Fynskredsen) sommerlejr, Grandprix- og kredsstævner.
 
-       At der tilbydes Diplomsejlads, som også inddrages i træningen.
 
-       At uddanne trænerer og bådførere på de af DS’ afholdte kurser.
 
-       At benytte og få gjort de nye faciliteter attraktive, så det er sjovt at komme og være i klubben - også uden for de fastlagte sejladsaftener, hvilket også skal være et tilbud til sejlerne. 
 
-       At få indrettet indbydende og praktiske omklædningsfaciliteter for drenge og piger, med mulighed for opbevaring af sejler tøj og udstyr mellem træningsaftenerne.       
 
         Ungdomsafdelingen ledes, under ansvar overfor bestyrelsen, af et ungdomsudvalg Klik her