|
Ungdomsafdelingen kan tilbyde en lang række tilbud samt gode faciliteter til ungdomssejlere.
Vi fik i 2009 mulighed for nye og bedre faciliteter for sejlerne i Ungdomsafdelingen. Disse har
efterfølgende gennemgået en større istandsættelse, som blev præsenteret og indviet ved
standerhejsningen d. 1. maj 2010.
Sejlerne i Ungdomsafdelingen har fået deres eget sted, 'De Unges Hus', hvor der er indrettet
omkædning/bad/toilet for både drenge og piger. Endvidere har sejlerne fået mulighed for at opbevare
deres grej og sejlerudstyr/tøj.

De Unges Hus
De Unges Hus giver en rigtig god mulighed for at kombinere praktik, teori & undervisning. I
fællesrummet er der borde, stole, tavle og et lille 'køkken'. Rummet er husets opholdsrum, for sejlerne,
som bruges til undervisning både sommer og vinter, et spil bordfodbold o.lign, forskellige
arrangementer og bestemt også hygge med kammeraterne.
De nye faciliteter giver rig mulighed for, at sejlerne også kan komme/være i klubben uden for de
fastlagte træningsaftener. Dette kræver dog aftale mellem forældre & leder (se reglement: 'Sejlads &
Færden uden opsyn')
Målsætning for faciliteter 2010-2012
|